Foredrag: Folkeskolens dødsspiral
– og hvad vi kan lære af Englands strengeste skole
Book et foredrag om, hvordan vi løser folkeskolens problemer
Hvis du hørte om en skole, hvor eleverne får en eftersidning for at glemme deres viskelæder eller for at himle med øjnene af læreren, så forestiller du dig sikkert en sort skole a la “Det forsømte forår”.
– Ville du tro mig hvis jeg fortalte, at jeg har besøgt den skole og opdaget, at eleverne faktisk foretrækker den frem for alternativet: Skolerne hvor elever giver læreren fingeren og hvor ingen tør række hånden op af frygt for at blive kaldt “stræber”; skolerne som er fuld af vikarer, fordi lærerne går ned med stress på stribe?
Michaela Community School, som er blevet kaldt for Englands strengeste skole, har mere succes end nogen anden britisk skole med at løfte det faglige niveau hos socialt udsatte børn. Hemmeligheden er, at den har løst de adfærdsproblemer, som mange danske folkeskoler står med lige nu.
Men hvordan gjorde den det? Og hvad er prisen? Og er der noget, en dansk, frisindet skole kan lære af Michaela Community School uden nødvendigvis at gå hele vejen og indføre skoleuniform og militaristisk disciplin?
Foredraget er tankevækkende, provokerende og underholdende, og har til hensigt at vende pædagogikken på hovedet, så vi kan se den med friske øjne.
Om mig

Hippie-lærer: Jeg er mangeårig ”girafsprogs”– entusiast (ikkevoldelig kommunikation), og føler mig dybest set hjemme i rundkredse og hippie-pædagogik. Men netop derfor har jeg lært hippie-pædagogikkens blinde pletter at kende.
Efterskole-grundlægger: I 2015 grundlagde jeg Efterskolen Epos, hvor jeg var forstander de første 5 år, og hvor jeg nu arbejder som lærer. Som efterskolegrundlægger lærte jeg på den hårde måde, at frihed ikke kan stå alene: Frihed og rammer har brug for hinanden. I foredraget deler jeg ud af mine personlige fejltagelser, og fortæller underholdende om hvad der sker, når smukke pædagogiske idealer møder virkeligheden. Jeg er stadig fan af læring gennem leg og frisindet pædagogik, men jeg har lært at frihed og klare rammer må gå hånd i hånd.
Workshops: Jeg holder også workshops for undervisere, og foredraget kan udvides til en temadag med både oplæg og øvelser.
Pris: 6800 kr. plus transport.
-For 1,5 times foredrag og 30 minutters dialog og spørgetid.
Rabatter gives for mindre grupper. Kontakt mig for at få et tilbud.

Og ja: Principperne kan implementeres og fungere selv på en rollespilsefterskole med hang til frihed, 21st century skills og elevinddragelse. Så de virker nok også hos jer.”
Vil du vide mere?
Læs dette uddrag fra min bog “Fra monsterelever til mønsterelever – en hippielærers guide til, hvordan vi redder skolen”, som handler om mit besøg på Michaela Community School.