Om søndagen glædede jeg mig altid til at komme tilbage i skole. Jeg gik i 10. klasse på Vostrup Efterskole, og noget af det, jeg hver uge så frem til, var at have teater-linjefag. Vores teatertimer startede typisk med opvarmningslege, hvor vi lærte at ”sige ja” og bygge videre på hinandens ideer. Efter opvarmningen gav Lars os dagens opgave, som vi gik ud og løste i små grupper. Vi fik for eksempel 20 minutter til at skabe en scene ud fra et par benspænd. Bagefter viste vi scenerne for hinanden. Der blev grinet og stemningen var opmuntrende – vi var alle i samme båd.
Ved slutningen af skoleåret lavede nogle af os en revy. Der var ingen lærere, der havde sagt, at vi skulle, og ingen voksne hjalp os. Men et års dramaundervisning havde gjort os så vant til gruppearbejde, at vi fint kunne styre processen selv. Vi fandt på et dusin sketches, og strikkede en ambitiøs revy sammen, som både involverede, jokes, sang, mime og musik. Revyen blev en succes, og vi var stolte.
Men skoleformen har også grund til at klappe sig selv på skulderen: Hvor mange 15-årige nordkoreanske elever – selv på eliteskoler – ville mon kunne gøre noget lignende? Den danske skoleform og den frisindede, progressive pædagogik kan noget, når det kommer til at opdrage unge til at samarbejde og navigere i kreative gruppeprocesser.
På trods af gode oplevelser med gruppearbejde, er jeg dog skeptisk omkring gruppearbejde i grundskolen: Jeg mener, at mange af os lærere anvender gruppearbejde for meget og forkert, og at elevernes trivsel og læring lider under det.
”Gå ud og design et spil ludo om menneskerettighederne”
Lad os tage et eksempel: Du er lærer i en 7. klasse, og på det seneste har eleverne virket ugidelige. Du vurderer, at du er nødt til at arbejde med deres motivation. Hvad kunne være en bedre måde at gøre dette på end at give dem en kreativ opgave, som de skal løse i grupper?
Lad os sige, at I har temauge om menneskerettigheder. Så du siger: ”Gå ud i grupper og design et brætspil om menneskerettighederne. Her har i et idekatalog og nogle ressourcer, I kan bruge. Men tænk gerne ud af boksen og gør spillet til jeres eget. Jeg er klar til at hjælpe jer, hvis I kører fast. Værsågod at gå i gang.”
Hvilken type produkt mon eleverne kommer tilbage med, når dagen er slut? Og hvilken læring høster de undervejs?
Mens eleverne er godt optaget af at finde sakse og tusser frem, så lad os slå et smut omkring Paul Kirschner, som er hollandsk professor emeritus i uddannelsespsykologi.
Professor Kirschner har studeret gruppearbejde indgående, og i et interview har han udtalt: ”Det er sjovt, at jeg er ekspert i gruppearbejde, for jeg har opdaget, at det ikke rigtigt virker”. Mere præcist er han kommet frem til, at hvis gruppearbejde skal fungere i skolen, så er der en række kriterier, der skal være opfyldt. -Og det er de sjældent.
Hvad skal der til for, at gruppearbejde virker?
Blandt andet skal gruppen være et team og ikke bare en gruppe. At være et team betyder, at man har nogle fælles normer. For eksempel: Alle deltager aktivt; vi lytter når andre taler; og vi er klar på at give slip på egne ”darlings”.
Den slags normer opstår ikke af sig selv – de kræver målrettet arbejde at etablere. Tilbage på Vostrup Efterskole husker jeg det som om, at vi brugte hele den første måneds drama-linjefag på kun at lave samarbejdsøvelser og blive et team.
Et andet kriterie er, at eleverne skal forstå, hvorfor opgaven skal løses som gruppe frem for individuelt. Det er for eksempel nemt at forstå, hvorfor der skal en gruppe til at spille en sketch eller til at spille fodbold. Men det er ikke nødvendigvis indlysende, hvorfor der skal fire personer til at lave en planche eller designe et brætspil. -Hvad laver de sidste to, mens én tegner spillepladen og en anden klipper spillekort ud?
Endelig skal der være nogle feedback-mekanismer til stede: Vi udvikler os i en vekselvirkning mellem handling-feedback-handling-feedback. Men hvis den enkelte elevs indsats – eller passivitet – er skjult for læreren, så er det svært for læreren at give effektiv respons.
Lad os vende tilbage til brætspillet. I det øjeblik, eleverne hører ”værsågod”, råber en af grupperne: ”Vi tager sofaerne”, og iler ud af klassen.
Nede ved sofagruppen siger Anders: ”Så øh, hvad var det vi skulle?” Benjamin har taget sin computer frem, og er begyndt at spille et spil. Camilla beder ham lukke den, men han reagerer ikke. Dagmar kigger på den skriftlige instruks: ”Skal vi ikke bare gøre det, der står her. Så er vi hurtigt færdige”. Anders indvender: ”Men skulle vi ikke prøve at designe vores eget spil…?” Camilla og Dagmar stirrer på ham. Anders trækker på skuldrene: ”Ja, fuck det, vi følger bare skabelonen, så vi kan blive færdige.”
Den næste times tid sidder de og småsnakker om alt andet end menneskerettigheder og spildesign, imens Anders klipper de præfabrikerede quiz-spørgsmål ud, Camilla tegner en spilleplade, som til forveksling ligner den fra ludo, og Dagmar dekorer pladen ved at tegne blomster på den. Benjamin lukker kun computeren da læreren kigger forbi, og på lærerens spørgsmål svarer han: ”Jeg sad lige og lavede noget research på wikipedia… om menneskerettigheder!”.
Til næste åben-skole dag ser forældrene de færdige spil og tænker måske, at børnene har været både kreative og aktive. Men spørgsmålet er: Hvor meget har eleverne egentlig lært om menneskerettigheder undervejs? Eller for den sags skyld: Hvor meget har de lært om samarbejde, designprocesser eller andre af de 21st century skills, som gruppearbejde gerne skulle udvikle?
Men er der ikke forskning som peger på, at gruppearbejde er en nyttig arbejdsform?
Der er forsket en del i fordele og ulemper ved at lade elever lave gruppearbejde, og resultaterne peger i flere retninger. Man skal dog være opmærksom på en væsentlig fejlkilde: Det største problem ved gruppearbejde er elevernes adfærd. -Når læreren ikke kan se, hvad eleverne laver, så daler mange elevers arbejdsmoral.
Men når man forsker i gruppearbejde, så bliver eleverne typisk observeret enten af forskerne eller indirekte af et videokamera. Eleverne ved, at de er ”på”, og dermed er man allerede kommet udenom en af de store faldgruber ved denne arbejdsform.
Forskeren Tom Bennett argumenterer i sin artikel ”Group work for the good” for, at der ikke er substantielle beviser for, at gruppearbejde er en effektiv måde at lære på. Tvært imod er der gode grunde til at være varsom med denne arbejdsform.
Sæt en ære i god klasseundervisning
Alternativet til gruppearbejde er klasseundervisning. -En arbejdsform jeg i mange år har kaldt for ”røv-til-sæde” undervisning, som den progressive lærer, jeg er. Den vending vil jeg nu stoppe med at bruge, for jeg tror, at vi lærere er nødt til at sætte en ære i at lave god klasseundervisning. Jeg husker mange gode klasse-lektioner fra min folkeskole- og gymnasietid, hvor man kunne mærke, at læreren brændte for sit fag, formidlede stoffet levende og stillede spørgsmål, som satte vores tanker i gang. Min historielærer Jens kunne fortælle om stavnsbåndets ophævelse imens han karikerede både storbønderne og herremændene, så modsætningerne blev tydelige for os. Og på gymnasiet kunne Robin fremlægge dramaet omkring den russiske revolution, så intrigerne stod lige så levende som et afsnit af Game of Thrones.
Klasseundervisning betyder ikke nødvendigvis passive elever. Elever kan aktiveres løbende gennem ”tal med din sidemand”, samtaler i plenum eller ping-pong mellem læreroplæg og små, skriftlige øvelser.
God klasseledelse er en kunst i sig selv. Jeg tror det er klogt hvis vi lærere mestrer den, inden man kaster os ud i den overvældende opgave det er, at få gruppearbejde i en folkeskoleklasse til at fungere.
Gruppearbejde kan fungere når elevernes adfærd og motivation er i top. Men der kommer ikke noget godt ud af at benytte gruppearbejde som et forsøg på at motivere en klasse med lav arbejdsmoral. – I bedste fald fjerner gruppearbejdet bare problemet fra lærerens radar. I værste fald forværres elevernes uhensigtsmæssige adfærd til skade for netop de elever, som har allermest brug for lærerens hjælp.
Opsummering:
TRE KONTRAINDIKATIONER FOR AT LAVE GRUPPEARBEJDE:
- Gruppen er en ”gruppe” og ikke et ”team”: Der mangler normer og fælles retning i gruppen.
- Opgaven egner sig ikke til gruppearbejde, fordi det ikke er indlysende, at der behov for alles deltagelse for at løse opgaven.
- Der mangler ordentlige feedback-mekanismer. -Læreren har ikke gode muligheder for at give eleverne respons på deres indsats.
OG EN GRUND TIL AT LAVE GRUPPEARBEJDE ALLIGEVEL:
- Hvis de tre problemer ovenfor er løst, så kan gruppearbejde være en fantastisk måde at lære elever samarbejdsfærdigheder og forberede dem på den virkelige verden, hvor man ofte arbejder i teams.
Læs mere om gruppearbejde i denne artikel: Group work for the good, af Tom Bennett